• Kendt erhvervsmand forsvarer udskældt milliardær i forsvar: »Det er skidenemt at disponere over andres penge«

    Source: BDK Finans / 27 Jan 2024 05:52:47   America/New_York

    Han er måske den mest udskældte mand i Danmark i øjeblikket. Men en som gerne tager milliardæren Torben Østergaard-Nielsen – en af ejerne af skandaleramte Nordic Waste – i forsvar, er Leif Tullberg, som var med til at stifte DSV, der i dag er Danmarks tredjemest værdifulde virksomhed. Tullberg siger til TV 2, at ejeren af Nordic Waste ikke skal være med til at betale for oprydningen efter et jordskred tæt ved Randers. »Nej, han skal ikke betale. Når du er hovedaktionær, bestemmer du, hvem der sidder i bestyrelsen. Men du bestemmer ikke, hvad de skal gøre i dagligdagen,« siger Tullberg. Lyder som en forbrydelse Leif Tullberg var i 1976 var med til at stifte transportfirmaet DSV, som han forlod i 2005. I dag er han pensionist, men han var i sine aktive år i DSV blandt andet med til at håndtere forurenet jord. Dengang etablerede virksomheden jordrenserier flere steder i Danmark, så Leif Tullberg kender en del til den branche, som det udskældte Nordic Waste agerede i. »Det er skidenemt for alle folk at disponere over andres penge. Nu lyder det som en forbrydelse ikke at betale for oprydningen. Men det er det altså ikke, »siger Leif Tullberg. Leif Tullberg henviser til, at det at være hovedaktionær ikke forpligter til at skyde yderligere penge ind. Heller ikke moralsk, mener han. På ét punkt er Leif Tullberg dog lodret uenig med Torben Østergaard-Nielsen. Og det gælder kommunikationen med offentligheden. Her har hverken den fynske milliardær eller hans døtre, som i dag er med i ledelsen af forretningsimperiet, givet interview, siden sagen brød løs i december. »Jeg ville stille op selv og tage alle øretæverne. Jeg stillede op hele tiden. Svarede på alt døgnet rundt. Nogle mente, at den, der lever stille, lever godt. Det er jeg ikke enig i,« siger Tullberg. https://www.berlingske.dk/virksomheder/kendt-erhvervsmand-forsvarer-udskaeldt-milliardaer-i-forsvar-det-er
Share on,